Sunsweet svesker med abrikospuré

Ingredienser:
400 g Sunsweet svesker
200 g tørrede abrikoser
1 stang mexicansk vanille
3 spsk. sukker
vand
200 g mørk chokolade (60-70 %)
Fremgangsmåde
Abrikoserne sættes over at simre sammen med sukker, vanillestang og –korn og lidt vand, så det dækker. Det hele simrer indtil sukkeret begynder at tykne som til sirup (må ikke karamellisere). Hvis sirupkonsistensen fremkommer inden abrikoserne er udblødte/svulmet op, så tilsæt lidt mere vand og kog ind igen. Efter endt kogning tages abrikoserne af varmen og afkøles lidt inden det hele pureres i en blender. For at undgå trævler i puréen er det en god idé at passere pureen gennem en trådsigte.
Kom pureen i en engangs-sprøjtepose med en minityl eller et lille hul i posen. Sprøjt pureen ind i det hul, som sveskestenen har efterladt.
Med en teske sættes små portioner smeltet chokolade på et stykke bagepapir. De fyldte svesker sættes oveni, hvorefter de sættes til afkøling.
Tilberedningstid: 15-20 minutter


