Sunsweet svesker med sesamfrø
Til 4 personer.
.jpg)
Ingredienser:
400 g Sunsweet svesker
3-4 spsk. mel, 1-2 æg
200-300 g sesamfrø
1 l. fritureolie
havsalt
Fremgangsmåde
Sveskerne vendes først i melet, derefter i æg sammenpisket med lidt vand eller mælk, og til sidst paneres de med sesamfrøene. Brug gerne et par teskeer til at vende dem rundt med. Steg sveskerne let gyldne i den varme olie og læg dem til afdrypning på køkkenrulle. Mens de endnu er varme drysses de med fingerknust havsalt.
Tip: Sveskerne kan anrettes med lidt ribsgele, der er varmet på en pande med hakket chili, citronskal og -saft. Pynt med små kviste af frisk timian.


