Sushi med svesker

FORBEREDELSE
45
minutter
PORTIONER
4
personer
Næringsværdi
347
kalorier
Ingredienser
250 g sushiris1 tsk. sukker
½ tsk. salt
50 ml risvineddike
½ lille agurk
4 kogte kongerejer uden skal
8 SUNSWEET svesker
40 g røget laks i skiver
4 blade nori-tang
4 knivspids wasabi
25 g syltet ingefær
Desuden:
1 bambusmåtte
100 ml soya
Sådan gør du
- Skyl risene grundigt, og kog dem i 450 ml vand. Når vandet koger, skrues ned, og risene småkoger i 10 minutter under låg. Tag risene fra varmen, og lad dem stå i endnu 10 minutter. Hæld risene i en skål (skyllet i koldt vand). Opløs sukker og salt i risvineddiken. Hæld eddikesaucen over risene. Rør hele tiden i risene, så de køler hurtigere af.
- Del agurken på langs. Fjern kernerne med en ske, og skær den i tynde stave. Halvér rejerne, og skær fem svesker i kvarter. Skær laksen i små strimler, og rul strimlerne om halvdelen af de kvarte svesker.
- Læg et blad tang på bambusmåtten. Dæk tangen med en fjerdedel af de kogte ris. Pres risen sammen med fingrene. Undgå at lægge ris på de øverste par centimeter tang. Fordel en smule wasabi midt på risen med 5 cm mellemrum. Læg en fjerdedel af den syltede ingefær, to agurkestave, fire halve rejer og fem sveskekvarter ovenpå. Brug bambusmåtten til at rulle tangen til en fast rulle. Skær rullen i 8-10 stykker med en skarp kniv. Lav endnu en rulle på samme måde.
- Lav de sidste to stykker tang med ris og wasabi som ovenfor, men læg sveskerne rullet i laks på i stedet for rejer. Lav rullerne, og skær dem i sushistykker. Blend de sidste tre svesker, og tilsæt soyaen lidt efter lidt.
- Servér sushien med sveskedippen.
Opskriftkategorier
Forretter og appetitvækkere, Kanapéer og salte snacks
Opskrift tags
Vegetarisk